Med ANNA MØLLER liggende inde i Nyhavn - og Nyhavns Skipperlavs mange både og skibe langs kajen på Nyhavns 'solside', begyndte den gamle havn igen at ligne sig selv og denne del af København blev et populært motiv for fotograferende turister, hvormed der var skabt forudsætningen for den prisstigning på ejendommene i Nyhavn og det opblomstrende restaurationsliv, som vi oplevede i 80'erne og 90'erne. Desværre tilkom der ikke nogen gevinst til dem der skabte værdistigningerne, nemlig bådene. De gevinster tog ejendoms- spekulanterne og restauratørerne sig af.

Men et dejlig miljø var skabt i Nyhavn og Nationalmuseets skoletjeneste omkring ANNA MØLLER og Fyrskib XVII blev populært i Københavns Skolevæsen og utallige skolebørn fik lov at opleve en dag ombord i et skib som det deres bedste- forældres generation havde sejlet med. De fik lov at luge af og på, hejse sejl, pakke dem igen, lave mad i den lille kabys og alle fik historien at høre om ESTHER, der sejlede med telegrafpæle og skipperen der ikke ville have motor i sit skib. Og den fortsatte historie om hvordan hun blev reddet, sat i stand som i sine ungdomsdage og så fik navn efter den gamle skibsreders farmor.

Allerede året efter at ANNA MØLLER var kommet ind i Nyhavn og ligge - og skoletjenesten var godt etableret, indså man at et sejlskib er uhyre svært at holde i god stand, hvis det ikke sejler. Derfor fik man idéen, at bruge ANNA MØLLER som base under en marine- arkæologisk dykning ved det interessante område omkring den gamle karantænehavn ved Kyholm. På den måde kom den gamle dame ud og sejle en tur igen. Turen var dog ingen succes, idet skibet, trods alt var lidt for primitivt til formålet som baseskib for den slags ting.

Men ønsket om at få skibet ud og sejle en gang imellem, var ikke glemt og i 1986 lykkedes det at låne moderne redningsudstyr (radio og flåder), få tilladelse fra Skibstilsynet og et par navigatører fra FULTON og så var man klar til at deltage i Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe. Det gik fint og skibet beviste, at det godt kan lade sig gøre, stadigvæk at sejle rundt i danske farvande med et sejlskib uden motor.

Efterhånden blev det en fast begivenhed at ANNA MØLLER skulle deltage i Fyn Rundt og et par gange deltog den gamle dame også i sejladsen 'Nordisk Sejlads', men det var på turen hjem fra Fyn Rundt i 1996, at idéen til et skibslaug opstod. Vi fik tilladelse fra National- museet til at danne et skibslaug, en selv- bestaltet styregruppe omkring skibets faste mand og tilsynsførende, John Hansen blev dannet og denne styregruppe holdt sit første møde torsdag d. 16. Januar 1997 ombord i Fyrskib XVII i Nyhavn. På mødet vedtog man følgende målsætning for skibslauget ANNA MØLLER:

1. At holde skibet ANNA MØLLER i søen så meget Som overhovedet muligt.

2. At få skibet ANNA MØLLER til at se ud som dengang Hun også hed "Vaskeriet fra Lohals".

3. At optræne kommende generationer i kunsten at sejle Sejlskib uden motor.

Og det er lykkedes at få skibslauget til at fungere. I 1997 lykkedes det at få skibet på havet fra midt i maj til hen i september. For første gang var ANNA MØLLER med til Træskibssammenslutningens Pinsetræf og generalforsamling. En tur til Kalmar og et større sejlskibstræf der, blev det også til og endelig, som sædvanlig deltager i Fyn Rundt. Mere end 1000 sømil blev det til i laugets første sæson.

1998 og 1999 blev der også sejlet meget med ANNA MØLLER og for første gang deltog hun i 98 i Limfjorden Rundt i september måned og i maj 99 for første gang i Rom Regatta i Flensborg. Så nu har vi vedtaget at vi fast hvert år forsøger at deltage i: Romregatta i Flensborg, Nordisk Sejlads, Fyn Rundt og Limfjorden Rundt. Derudover har vi også vore andre sejladser og det er dejligt at kunne sejle rundt med det efterhånden nydelige skib og reklamere for Nationalmuseets skib ANNA MØLLER.